Websitet anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere her.

Ok

Hvor bor du?

Vælg din landsdel

Videre
24. oktober 2019

Det er ikke farligt, og din vvs-installatør kan nemt afhjælpe problemet ved at regulere dit gasfyr.

Hvad er årsagen?
Normalt får vi vores naturgas fra Nordsøen. Men lige nu er et stort gasfelt, Tyra, ved at blive renoveret, og derfor importerer vi i stedet det meste af vores naturgas fra det europæiske gasnet via Tyskland. Den gas, som kommer ind fra det europæiske gasnet, svinger mere i brændværdi end gassen fra Nordsøen.

Er din kedel indstillet rigtigt, burde du ikke opleve problemer. Alle gaskedler på det danske marked kan køre på dansk naturgas fra Nordsøen, dansk biogas og udenlandsk gas. Begynder din kedel at brumme højlydt, kan det være tegn på, at din kedel er indstillet forkert. Det er ikke farligt, og din vvs’er kan hurtigt rette op på det.

Påvirker gaskvaliteten mit forbrug?
Nej, dit forbrug og din gasregning ændrer sig ikke pga. den europæiske gas.

Brændværdien er et udtryk for, hvor meget energi man får ud af fx 1 m3 naturgas. Er brændværdien lav, får man mindre energi ud, end hvis brændværdien er høj.

Den europæiske gas har en lavere brændværdi end Nordsø-gassen, derfor kan du opleve, at din gasmåler løber hurtigere rundt og tæller flere m3 end tidligere. Men du betaler for den mængde energi, du bruger, ikke for antallet af m3. Prisen bliver altså den samme, selvom tælleren på din gasmåler løber hurtigere rundt, når der er importeret gas i rørene.

Evida holder konstant øje med gaskvaliteten og energiindholdet og sikrer, at den leverede gas lever op til de danske lovkrav.